Nytestamentler, ph.d.-stipendiat på Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet
Jeg arbejder med et projekt om Mosesfigurens betydning for identitetsdannelse i de første par århundreder e.Kr. i både jødiske og kristne grupper.
Og hvad betyder det så? I de senere år er man blevet særlig opmærksom på, at identitet (og gruppeidentitet) ikke bare er noget man har eller er født med. Enhver person eller gruppe konstruerer sin egen identitet. Det gør man fx ved at bruge, revidere og skabe fortællinger om, hvordan ens fællesskab opstod. Fortællinger som samtidig giver et bud på, hvordan fællesskabet bør være og handle i fremtiden. I jødisk og kristen sammenhæng spiller Moses her en afgørende rolle som forbillede og eksempel.
Udover mit fag Ny Testamente, brænder jeg for oldkirkens hermeneutik og eksegese, særligt som vi finder den hos Origenes, Euseb, Gregor af Nyssa og Chrysostomos.